Koncertsteder

- Kulturhuset Elværket
- Slangerup Kirke
- Jægerspris Slot
- Willumsen Museum
- Præstegården

Kulturhuset Elværket – kulturhus.com Huset blev opført i 1914 for at forsyne byen med el, senere blev det brugt til Civilforsvarets lokale beredskab og siden 1994 har det været byens brugerstyrede Kulturhus. I huset er der små møder; foredrag og paneldiskussioner med over 150 tilhørere; musikarrangementer lige fra viser, kor, jazz, rock til symfonikoncerter; meget teater både professionelle forestillinger for børn og/eller voksne, samt amatørers prøver og forestillinger. Hertil kommer en lang række både åbne og lukkede kurser og møder, arrangeret af byens foreninger eller institutioner. Desuden udstilles kunst med skiftende udstillinger hovedsagligt af lokale kunstnere. Vejviser
Slangerup Kirke - slangerupsogn.dk – Kirken blev oprindeligt bygget i 1100tallet, men forfaldt. I 1588 indvies den nye kirke, som også er den nuværende kirke - med hjælp fra Kong. Frederik d. 2. På daværende tidspunkt var det en af Danmarks største byggerier. Byggeriet blev udført af samme arkitekter, som lavede fx Kronborg og Frederiksborg Slot: Jørgen van Friborg og Hans Stenvinkel. I 1668-77 var en af Danmarks største salmedigtere, Thomas Kingo, præst ved kirken. Vejviser
Jægerspris Slot www.kongfrederik.dk - er bygget i 13-1400tallet og senere ombygget og tilbygget flere gange. I 1679 blev slottet sommerresidens for Kong Frederik d. 4 og herefter er slottet i kongelig eje frem til enevældets ophør. Slottet har siden 1867 haft et børnehjem og i en årrække også Pædagogseminarium. Koncerten er i Rebekkasalen.Vejviser
J. F.Willumsen Museum www.jfwillumsensmuseum.dk åbnede I 1957 og er skabt af arkitekten Tyge Hvass. I 2005 blev museet udbygget til nærmest tredobbelte størrelse. J. F. Willumsen (levede: 1863-1958) var hovedsagligt kunstmaler, men også billedhugger, grafiker og keramiker. Vejviser
Præstegården - sognegården ved Frederikssund Kirke -  www.frederikssundkirke.dk. Det er den gamle Præstegård igennem flere hundrede år. Den er blevet udvidet med en stor tilbygning, som blev indviet i 2009. Vejviser